Kønne forskelle
Hvorfor ikke sætte unge værnepligtige til det vigtige omsorgsarbejde, så mænd også får føling med det?
af Eva Leisner, cand.scient.pol

Kommentar bragt i Information 19. juni 2000

I Aktuelt den 10. april i år kan man læse, at vi i fremtiden kommer til at mangle omsorgsarbejdere. De fleste er desuden bekendt med, at omsorgsfunktionerne i vores samfund, der som oftes varetages af kvinder, enten ikke aflønnes, fordi de foregår i hjemmet eller, hvis de foregår på det officielle arbejdsmarked, er dårligt aflønnede. For feminister og andre, der kæmper for ligestilling, har disse spørgsmål været på dagsordenen i mange år. Nogle har således ønsket at ændre på samfundets holdninger til det omsorgsarbejde, der foregår i hjemmene i retning af højere samfundsmæssig værdsættelse. Andre har i forlængelse af dette ønsket, at forældre, der vælger at passe deres børn hjemme, aflønnes ud fra en betragtning om, at forældre, der vælger at sende deres børn i institution, støttes af det offentlige, eftersom forældrebetalingen til børneinstitutioner kun udgør en brøkdel af de faktiske udgifter forbundet med denne børnepasning. Endelig har vi i slutningen af 1990’erne set sygeplejersker kræve mere i løn ud fra en tanke om, at samfundet skal betale ordentligt for det arbejde, sygeplejersker udfører, inklusive det store omsorgsansvar de har. Eksemplerne peger alle på, at de omsorgsroller, der traditionelt forbindes med kvinder, har om ikke andet så i hvert fald økonomiske konsekvenser for de kvinder, der forsøger at leve op til dem. Spørgsmålet er således, hvorfor kvinder i så høj grad accepterer, at kvinderollerne, der udmønter sig i krav om omsorgsarbejde, i mange sammenhænge har disse økonomiske konsekvenser. Spørgsmålet er interessant. Måske særligt for dem der ikke accepterer, at argumenter om biologiske kønsforskelle står alene, når vi skal forklare, hvordan vi som samfund indretter os og har indrettet os i forhold til køn, sådan som biolog Kåre Fog fremfører det i denne avis 2. maj i år. I en optik der vægter sociale forståelser af og forklaringer på køn, er det interessant at se på de positioner, mænd og kvinder tilbydes af det omgivende samfund og den omgivende kultur. Positioner der gør mennesker kulturelt forståelige som netop mænd og kvinder. Og her tror jeg ligger en del af forklaringen på, hvorfor kvinder vedbliver at påtage sig hovedansvaret for omsorgsarbejde i det samfund, vi lever i: Udover at mange kvinder med garanti holder meget af omsorgsarbejde eksempelvis i forhold til børn, gør det dem forståelige som kvinder – det gør dem til kvinder. Det giver med andre ord kvinder muligheder, når de forsøger at leve op til kvinderoller som eksempelvis udmønter sig i omsorgsarbejde. Kvinderoller er således ikke kun begrænsende, de er bestemt også mulighedsskabende. De giver – udover gode oplevelser med omsorgsarbejde – en legitim identitet. Mennesker er dog ikke kun passive inskriptionsflader for det omgivende samfunds krav og forståelser. Mennesker fortolker de muligheder, der gives og har et vist spillerum. Køn er en af de identifikationsmuligheder samfundet giver mænd og kvinder, men det fortolkes også af konkrete mænd og kvinder. Køn kan således ændre sig.

Mænds omsorgsarbejde
Derfor er politolog Hanne Marlene Dahls tanker omkring omsorgsarbejde i Aktuelt d. 10. april mere interessante end Kåre Fogs planer om, at få kvinder til at føde flere børn og yde endnu mere omsorgsarbejde, end de allerede gør. Dahl forsøger nemlig at tænke i andre identifikationsmuligheder for mænd og kvinder end de gængse, således at mænd også tager deres del af omsorgsarbejde i fremtidens (velfærds)samfund. Dahl, der har forsket i hjemmehjælpens historie, foreslår, at unge værnepligtige mænd sættes til at varetage omsorgsfunktioner. Tanken er, at de unge mænd, der formodes ikke at kende til omsorgsarbejde vil komme til at holde af det, hvis de først lærer det at kende. Dette kan ifølge Dahl være en af løsningerne på manglen på omsorgsarbejdere i fremtiden. Dahl beskæftiger sig med det offentlige omsorgsarbejde i form af eksempelvis hjemmehjælp til ældre, men hendes pointer kan efter min bedste vurdering overføres til det private (og offentlige) omsorgsarbejde med børn. Ud over spædbørnsstadiet, hvor de fleste er enige om, at kvinder står med hovedansvaret om ikke andet så qua deres amning, er der i princippet vide muligheder for at dele ansvaret for børn. Når vi ikke gør det, kan det, som nævnt i det ovenstående, hænge sammen med, at en del af det, der i vores samfund gør kvinder til kvinder, netop er udfyldelsen af omsorgsrollen. En anden del af forklaringen på, at det stadig er kvinder, der har hovedansvaret for børn, ligger, sandsynligvis i det økonomiske faktum, at kvinder ofte tjener mindre end deres mænd, og at det således bedst kan betale sig for moderne familier, at det er kvinderne, der er mest hjemme hos børnene. Uanset om det er mænd eller kvinder, der skal stå for omsorgsarbejdet i fremtidens samfund, er det imidlertid af allerstørste vigtighed, at vi begynder at værdsætte det – både det der foregår derhjemme og i den offentlige



Forsiden - Hvem er vi? - Synspunkter - Kalender - Bøger - Film - Links
feministiskforum@feministiskforum.dk