At bære eller ikke bære tørklæde
- er det virkelig spørgsmålet?
Af Nauja Kleist og Mette Fink-Nielsen.

Debatindlæg bragt i Kvinder, Køn & Forskning 03/2000 

Tørklæder og somaliere. To omstridte emner i de senere års diskussioner om danskhed og grænserne for den. Vi har i forbindelse med vores speciale på RUC talt med i alt 23 somaliske kvinder og mænd i efteråret 1999. Tørklædet og oplevelser af eksklusion og marginalisering har stået centralt i mange af samtalerne. I vores indlæg tager vi afsæt i disse samtaler for derved at kunne kaste et kritisk blik på den såkaldte danskhed og dets modbillede, danskhedens andethed.

Der bor omkring 14.000 somaliere i Danmark. Som gruppe har de stået i centrum af debatten om 'de fremmede', er kaldt uintegrerbare (Jørgensen og Bülow 1999; Fadel, Hervik & Vestergaard 1999; Skak 1998) og har den største procentvise arbejdsløshed af alle grupper i Danmark (Indenrigsministeriet, gengivet i Aktuelt 9.12.99). De er i vid udstrækning ekskluderet fra store dele af det danske samfund.

Deles opfattelsen af eksklusion af de somaliere, vi har talt med? Hos langt de fleste er frustrationerne udtalte. Både opfordret og uopfordret har stort set alle fortalt om racistiske eller ubehagelige oplevelser. For nogle få er det undtagelsen, for mange er det hverdag. Kønnet spiller ofte, men ikke altid en central rolle. Nogle gange går udgrænsningerne på selve menneskeligheden.

'Fremmedarbejdere lugter og er snavsede'. 'Skrub hjem til abeland'. Disse udsagn er rettet mod to yngre somaliske kvinder. De er begge i arbejde eller under uddannelse, taler glimrende dansk, har danske kærester, går i vestligt tøj. De går ikke med tørklæde og lever med andre ord ikke op til stereotyperne om de fremmede, uintegrerbare somaliere. Pointen er, at det ikke gør nogen forskel. At lugte, at være snavset eller at være en abe er en udelukkelse fra den acceptable menneskelige genkendelighed og det menneskelige fællesskab. De synlige overfladiske karakteristika - de racialiserede kropstegn kunne vi kalde det med inspiration fra Dorte Marie Søndergaard (1996) - får primat over alle andre tilhørsforhold eller identitetsakser. Mennesket er ikke længere menneske, men reduceret til et snavset og lugtende væsen, der ikke hører hjemme hér. Udgrænsningen er total. Sådanne direkte racistiske oplevelser er dog tilsyneladende sjældne. Langt oftere spiller forestillinger om køn, islam og race sammen i en mere raffineret eksklusion fra danskheden. Her kommer tørklædet ind.

En anden ung kvinde, Myriam, bærer tørklæde. Hun har boet næsten hele sit liv i Danmark, taler meget og hurtigt på skarpt københavnsk. Fordomme gør hende rasende. "Det værste er faktisk i busser, tog og supermarkeder", fortæller hun, "der hører du altid den der dumme bemærkning: 'Ja, hun kan sikkert ikke tale dansk'. Jeg siger dig, selvom du har en god dag, hvis du får sådan en bemærkning dér - så er dagen ødelagt!". Myriam har dansk statsborgerskab, men dansk det er og bliver hun ikke. Det kan man ikke med sort hud, siger hun. Og slet ikke hvis man bærer det synlige og kønnede udtryk for islam, tørklædet.

Tørklædet udgør med andre ord en central markør i forhandlingerne af danskhed og fremmedhed, sådan som disse kategorier italesættes i store dele af medierne, blandt mange politikere og i den diffuse offentlige opinion. Måske vækker tørklædet så megen furore, fordi det er en beklædningsgenstand? Det kan bæres eller ikke bæres - i modsætning til fx den sorte hud.

Forfatteren Mette Thomsen hævder i sin kronik 'Luder og Madonna igen' i Information i juni i år (Thomsen 2000a), at muslimske tørklædebærende kvinder bærer et ansvar for muslimske mænds seksuelle overgreb. Thomsen knytter disse overgreb til en kønnet udøvelse af islam og ikke fx social marginalisering. De muslimske mænd er de krænkende, og de muslimske tørklædeklædte kvinder legitimerer qua deres religiøse særstatus som 'rene kvinder' mændenes krænkende handlinger. Tørklædet cementerer, ifølge Thomsen, en muslimsk opfattelse af, at kvinder enten er ludere eller Madonnaer. Og derfor bliver danske ikke-tørklædebærende kvinder udsat for overgreb af muslimske mænd. Med sin argumentation mener hun at gå mod den ansvarsforskydning, det er, at kvinden skal dække sig til for ikke at vække mandens begær (Thomsen 2000b). Det er her interessant, at de danske mænd er totalt fraværende; at Mette Thomsen ikke tematiserer fællestræk mellem mænds overgreb mod kvinder, uanset religiøs observans. Overgrebet kommer alene til at bero på den distinktion, hun etablerer som den bærende: Islam.

Her er flere ting på spil. Tørklædet bærer i dette univers en verden af forskel. Som muslimsk kvinde med tørklæde bliver man i høj grad den figur, Thomsen selv nødig ser sig reduceret til; en krop tilgængelig for andres forestillinger. Forestillinger om religionens synlige og entydige anderledeshed, om ikke-integration. Om undergravning af danskheden og ligestillingen - som i denne udgave nærmest bliver hinandens synonymer. Thomsen kalder sig selv for 'dansk emanciperet kvinde' og kaldes i et gensvar for betonfeminist (Preisler 2000). Men fri os venligst fra denne feminisme!

Snarere end emancipation og feminisme ser vi kronikken som en illustration af, hvordan opfattelser af danskhed og anderledeshed, køn og religiøsitet spiller sammen i raffinerede inklusions- og eksklusionsmekanismer. Eksklusionsmekanismerne kan vi genkende fra samtalerne med de somaliske kvinder. Lige fra at blive råbt efter, til at blive udelukket fra jobs, og udelukket fra kategorien som dansktalende. Tørklædet gør sin bærer kulturelt uigenkendelig og uacceptabel. Hvordan kan et stykke tøj vække så megen harme?

Thomsen etablerer i sin kronik en række velkendte koblinger: modernitet versus tradition, sekulariseret kristendom versus patriarkalsk og tilbagestående islam, emanciperede kønsrelationer versus generel kvindeundertrykkelse eller kvindeundertrykkelse af ikke-rettroende. Tørklædet samler disse forskellige niveauer; at bære tørklæde er at kropsliggøre det traditionelle, det patriarkalske og det undertrykkende. Samtidig seksualiserer tørklædet, som den fra kristendommen så velkendte 'luder-Madonna-figur' illustrerer. Eller rettere: tørklædet afseksualiserer sin bærer ved umiddelbart at utilgængeliggøre hende, men seksualiserer dem, der ikke bærer det. At tørklædet i andre sammenhænge seksualiserer og eksotiserer, er en anden historie. I Thomsens logik bliver 'vi danske kvinder' til 'de seksualiserede andre'. Tørklædet bliver italesat som uacceptabelt i mødet med den moderne, sekulariserede, emanciperede danskhed og bliver symbol på det fremmede og stædigt tilbagestående, der påvirker danskheden og ligestillingen i negativ retning.

Når tørklædet som tegn bliver negation af danskhed og frigørelse, udelukkes tørklædebærende kvinder; den ellers så efterspurgte integration umuliggøres på basis af forestillinger om kroppens tegn og tildækning. Vores samtaler med somaliere viser dog, at denne eksklusion ikke kun rammer tørklædebærende kvinder. Den sorte hud kommer i vejen for danskheden - eller rettere kombinationen af sort hud og islam etablerer tilsyneladende et uoverkommeligt skel. Man kan ikke være sort dansk muslim - tørklædebærende eller ej. Tørklædet bliver symbol på denne umulighed, et overfladisk og ydre symbol for en mere dybereliggende udgrænsning. At bære eller ikke bære tørklæde - er det virkelig spørgsmålet?

Mette Fink-Nielsen og Nauja Kleist skriver speciale på Internationale Udviklingsstudier og Historie, Roskilde Universitetscenter.

LITTERATUR

'En verden til forskel', in Aktuelt, 9.12.99

Fadel, Ulla Holm, Peter Hervik & Gitte Vestergaard (1999): De "besværlige" somaliere, in Peter Hervik (ed.): Den generende forskellighed. Danske svar på den stigende multikulturalisme, Hans Reitzels Forlag, København.

Jørgensen, Rikke Egaa og Vibeke Søderhamn Bülow (1999): Ali og de fyrretyve k(r)oner. En analyse af Ekstra Bladets kampagne "De fremmede", in Peter Hervik (ed.): Den generende forskellighed. Danske svar på den stigende multikulturalisme, Hans Reitzels Forlag, København.

Preisler, Grethe (2000): Føj for en hørmer, in Information, 26.6.00.

Skak, Tine (1998): De er så svære at integrere, in Ann-Belinda S. Preis (ed.): Kan vi leve sammen. Integration mellem politik og praksis. Munksgaard, København.

Søndergaard, Dorte Marie (1996): Tegnet på kroppen. Køn, koder og konstruktioner blandt unge voksne i Akademia. Museum Tuscalanum, København.

Thomsen, Mette (2000a): Luder og Madonna igen, in Information, 14.6.00.

Thomsen, Mette (2000b): Smid klædet, in Information, 26.6.00.

Forsiden - Hvem er vi? - Synspunkter - Kalender - Bøger - Film - Links
feministiskforum@feministiskforum.dk