Køn på dagsordenen
Af Charlotte Gerhauge og Julie Breinegaard

Læserbrev bragt i Weekendavisen 12.-18. november 1999

Den offentlige debat om ligestilling i Danmark — eller rettere manglen på samme — har i de seneste uger været genstand for tiltrængt diskussion i Noa Redington (NR) og Martin Krasniks (MK) "Den forsvundne fisseflok" (WA 15.10.99) og Lone Nørgaards (LN) indlæg i WA 29.10.99. I den forbindelse har vi i Feministisk Forum figureret som eksponenter for holdninger, vi gerne vil nuancere her.

NR og MKs artikels problem er bl.a., at den lægger ansvaret for fraværet af en seriøs debat om køns- og ligestillingsproblematikker i Danmark over på de angiveligt "lykkeligt undertrykte" kvinder. "Hvor er de danske kvinder?", lyder spørgsmålet, og LN påpeger præcist, hvor meget artiklens svar lader tilbage at ønske. NR og MK har dog efter vores erfaring ret i, at alt for mange danske kvinder i dag har en opfattelse af, at "alt er i den skønneste orden", når det gælder ligestilling. Og at erfaringer af uligestilling derfor bliver til individuelle oplevelser af med LNs ord at "have fået noget galt i halsen". Eller af hellere at måtte gå på slankekur, arbejde noget hårdere, være kvinde på en anden og mere succesrig måde. For når alle synes at mene, at vi har fået ligestilling i Danmark, må det være én selv, der er noget galt med.

Uligestillingen er ulykkeligt usynliggjort i Danmark - ikke mindst fordi medierne ikke just har for vane at interessere sig for spørgsmålet om "hvor danske kvinder er" i et kønsulighedsperspektiv. Et af de spørgsmål, som var vores motivation for at møde WAs udsendte var således: "Hvor er de danske journalister?" Hvor er den seriøse og ordentligt researchede interesse fra de danske medier for aktuelle kønspolitiske problematikker? Som LN skriver, har sandheden om uligestilling ingen sexet nyhedsværdi — det har det derimod tilsyneladende, hvis feminister kalder sig "fisseflok", eller over en kam kan erklæres for "forsvundne". Eller hvis en gruppe yngre feminister som os danner et forum, og blandt mangfoldige andre udsagn om grundene herfor, fremkommer med et, hvori ordet "sex" indgår, som så kan bruges til at indlede en artikel med. I den forbindelse skal det siges, at det ærgrer os, at NR og MK lader et billede af en næsten nøgen Camilla Martin danne blikfang for en artikel, hvor de selv problematiserer brugen af den slags billeder.

Når man efterfølgende refererer, at vores beskedne initiativ udspringer af et ønske om "at diskutere kønspolitik med udgangspunkt i egne erfaringer", tolker LN det som et navlebeskuende og historieløst ønske om at opfinde verden på ny. De "egne erfaringer", vi helt konkret har taget udgangspunkt i, består imidlertid meget enkelt i en indignation over, at også i de priviligerede cirkler, vi bevæger os i — på forskellige universitetsinstitutter, fjernt fra LNs kassedame i Fakta — er kønspolitisk debat stort set ikke-eksisterende, og decideret lav-prestige at beskæftige sig med. Vi vil gerne være med til at ændre dette forhold — og det handler ikke om at genopfinde kønnet og dets manifestationer i uligheder. Vi har stor respekt for de kvinder (og mænd), der gennem tiden har kæmpet for at forbedre kvinders vilkår. Men vi mener samtidig, at kvinder er meget forskellige (ligesom mænd er det) og skal have lov til at være det. Derfor skal vi heller ikke nødvendigvis allesammen sidde i den samme rundkreds og diskutere køn, men gøre det, der hvor vi er. Vi tror ikke på en feministisk enhedsbevægelse, der mener det samme om alle kønspolitiske spørgsmål, men på at det skal være legitimt at diskutere det ud fra egne præmisser og egen situation. Det personlige er stadig væk politisk!

Det skal også understreges, at man godt kan beskæftige sig med, hvordan køn er socialt konstrueret OG være politisk engageret i (men ikke det mindste "fascineret" af) disse konstruktioners meget virkelige konsekvenser i diskrimination, vold mod kvinder, kvinders dobbeltarbejde o.s.v.

For os indebærer det at være feminister bl.a. at diskutere køn på måder, der hverken sætter kvinder eller mænd i bås. Det skyldes både, at vi er teoretisk uenige med dem, der hævder, at mænd og kvinder som sådan er væsensforskellige p.g.a. deres biologiske køn, og at vi mener, at det er ufrugtbart at diskutere køn som en kamp mellem mænd og kvinder. Ligeledes er det ufrugtbart, hvis diskussioner mellem forskellige feministiske positioner føres som en kamp i stedet for en konstruktiv dialog. Lad os i stedet for diskutere, hvordan vi får køn tilbage på dagsordenen.



Forsiden - Hvem er vi? - Synspunkter - Kalender - Bøger - Film - Links
feministiskforum@feministiskforum.dk