Vogt dig
Er forebyggelse af voldtægt kvindens ansvar?
Af Sissel Lea Nielsen, stud. scient. anth.

Debatindlæg bragt i Information 11. november 2000

Køn
Forestillingen om voldtægt er forankret i de fleste kvinders bevidsthed. Hvem har ikke prøvet at skifte til det andet fortov, sætte farten op eller gå en omvej hjem, når de har mærket frygten? En adfærd der bekræfter, at kvinder er potentielle voldtægtsofre.
Den kollektive forestilling om voldtægt implicerer imidlertid ikke kun kvinder.
Begge køn er underlagt forestillingens ubehagelige konsekvenser. I den nye mandeantologi Pikstormerne skriver Ulrik Sebastian Kohl: "Jeg tror, at de fleste mænd har prøvet at gå et mørkt og øde sted og mærke frygten. Ikke hos sig selv, men hos en kvinde, der går foran og pludselig sætter farten op eller stivner, når hun hører skridt bagfra [...] Det er en ækel følelse".

Manden som kategori
Når man anskuer voldtægt som en kollektiv forestilling flyttes fokus fra indi-viduelle mænd og kvinder. Det er derfor ikke den enkelte mands venlighed eller voldelighed, der er interessant i denne sammenhæng. Det er derimod manden som kategori, som potentiel voldtægtsmand, der får betydning. Den kollektive forestilling om voldtægt gør relationen mellem mænd og kvinder til en relation mellem potentielle voldtægtsmænd og voldtægtsofre. Kategorier som hverken er ønskelige for mænd eller kvinder.
Voldtægt kan forebygges, mener Det Kriminalpræventive Råd, der har udgivet en brochure med netop denne titel. Brochuren indledes med en definition af voldtægt. Voldtægt forekommer "... hvis nogen benytter vold, trusler om vold eller andre former for grov tvang for at opnå seksuelt samvær". Dernæst følger en række råd til forebyggelse. Eksempelvis "... når du er ude en mørk aften, så færdes du mere trygt hvis du så vidt muligt går, hvor der er lys og andre mennesker, også selv om det kræver en lille omvej [og] går rask og uforknyt til". Det kan i høj grad undre mig, at der fra definitionen af voldtægt til retningslinjerne for forebyggelse af voldtægt sker et skift fra at fokusere på voldtægtsmandens aktive handling til at fokusere på kvindens adfærd. For den kvindelige læser, som brochuren utvivlsomt er henvendt til, står det klart, at forebyggelse af voldtægt er hendes ansvar.

Ikke kun kvinders ansvar
Hvorfor gribe fat i netop denne brochure? Fordi den som del i folkeoplysningen er medvirkende til at forme befolkningens holdninger til voldtægt. Brochuren reproducerer ikke eksplicit den ellers udbredte forståelse, at en kvinde, der enten er fuld, udfordrende klædt eller flirtende, selv til en vis grad bærer skylden, hvis hun bliver voldtaget. Modsat er brochuren heller ikke med til at dementere denne forestilling. Det Kriminalpræventive Råds ellers velmenende råd til kvinder om at ændre deres adfærd for at mindske risikoen for at blive voldtaget har som konsekvens, at forebyggelse af voldtægt ses som kvinders ansvar.
I stedet for at styrke den kollektive forestilling om voldtægt og opfordre kvinder til at forandre deres adfærd og dermed indsnævre deres mobilitet i det offentlige rum, kunne et alternativt perspektiv være at forandre dette rum.
En sådan forandring vil indebære en omstrukturering af byens fysiske rum. Taget i betragtning at størstedelen af voldtægter i det offentlige rum sker i industriområder, tunneler, busstoppesteder og parkområder handler det om konkret at undersøge, hvordan sikkerheden vil kunne øges på disse steder.
Samtidig implicerer en forandring af det offentlige rum ikke mindst en ændring af det kvindebillede, som ligger til grund for nogle mænds voldtægt af kvinder - såvel privat som offentligt. Altså en ændring af nogle mænds og ikke kvinders adfærd, som den føromtalte brochure fra Det Kriminalpræventive Råd opfordrer til.


Forsiden - Hvem er vi? - Synspunkter - Kalender - Bøger - Film - Links
feministiskforum@feministiskforum.dk