Sådan blev feministisk forums bidrag til Kulturnatten 10. oktober 2003 introduceret:

“For halvanden måned siden skrev vores ligestillingsminister Henriette Kjær en kronik i Politiken med overskriften “Hylekor i selvsving”. Som titlen kunne antyde, kom hun med sin uforbeholdne mening om aktørerne i dagens ligestillingsdebat…

Efter et større opsporingsarbejde er det lykkes at finde frem til omtalte hylekor! Og publikum vil i aften få fornøjelsen af det helt eksklusive indslag – at hylekoret går i selvsving!

Der vil lyde helt nye 1980’er-toner fra flokken af humorforladte og u(ni)sexede feminister… disse har tilmed en umiskendelig lighed med feministisk forum…

Det er muligt, at publikum genkender aftenens melodi – men teksten vækker måske knap så megen genklang. Den findes derfor rundt omkring på bordene til fri afbenyttelse.

Tør du lade lyttebøfferne blive i lomme? … når nu jeg vil sige velkommen til: HYLEKORET!”

Se den omdelte flyer - som ovenstående sammensat af Rosa Juel Nordentoft - her.
Læs sangteksten - forfattet af Rikke Andreassen, Rosa Juel Nordentoft og Mette Liv Mertz - her.
Hør sangen, og se Hylekoret live på Superchannels hjemmeside.


Forsiden - Hvem er vi? - Synspunkter - Kalender - Bøger - Film - Links
feministiskforum@feministiskforum.dk