Queering the canon – en kærkommen bestræbelse
Anmeldelse af Dag Heede: Det Umenneskelige. Analyser af seksualitet, køn og identitet hos Karen Blixen.
Af Mette Liv Mertz, cand.mag. i engelsk og kønsforskning. Software localizer, Cognosco A/S

Bragt i Kvinder, Køn & Forskning 02/2002.

"We have canonized the queer – now it's time to queer the canon", udtalte Dag Heede (herefter DH) for nylig, nærmere bestemt på konferencen De Skæve Køn 1. februar i år. Og med Det Umenneskelige statuerer han et fremragende eksempel på, hvordan en sådan "konceptuel guerillavirksomhed" (p. 22) kan udføres.
Bogens struktur er, som DH indledningsvist pointerer, cirkulær, så hvis man søger værkvise afsluttede analyser, er det ikke her, man skal henvende sig. I stedet er afhandlingen inddelt i tre store hovedafsnit: "Dekonstruktionen af seksualiteten", "Det ustabile køn" og "Identitetens masker". Denne inddeling giver – i lighed med bogens titel og indledning – et fingerpeg om DHs store inspiration fra den amerikanske kønsfilosof Judith Butler. I Gender Trouble fra 1990 angav hun også netop køn, seksualitet og identitet som de parametre, mennesker kan gøre sig forståelige inden for (den såkaldte heteroseksuelle matrix).
I første hovedafsnit demonstrerer DH, hvorledes man kan læse store dele af Karen Blixens (herefter KB) oeuvre som forsøg på at mærkværdiggøre (til formålet en rigtig god oversættelse af "queer") heteroseksualiteten ved hjælp af to strategier: Dæmonisering og banalisering. DH giver nemlig en af KBs samtidige, den forfærdede anmelder Frederik Schyberg, ret i sin påstand om, "at der i de Syv [fantastiske] Fortællinger ingen normale Mennesker findes"! Dæmoniseringen af heteroseksualiteten består i, at (seksuelle) mand-kvinderelationer i KBs forfatterskab som oftest er karakteriseret ved abnormitet i stort set alle andre henseender end lige begærets retning mod det modsatte køn. Her finder vi (hvis vi med DH som kyndig vejleder anskuer teksterne fra andre vinkler end dem, kritikere traditionelt har anvendt) en nærmest de Sade-agtig mangfoldighed af incest, syfilis, impotens, voldtægt (begået af kvinder med mænd som ofre), par, der nærmest skal tvinges til at fuldbyrde deres alliancer, samlejer med dødelig udgang og så videre. I det øjeblik, par bliver gift med hinanden, bliver de som oftest også gift for hinanden (ordspillet er DHs). Mænd og kvinder er så væsensforskellige, at en forening medfører degeneration – det er den aristokratiske og "gammeldags" Blixen, DH her forhandler med.
Queer teorien, der er DHs primære optik, stiler netop mod at levere majoritetsanalyser ("queering the canon") frem for studier af minoriteter ("canonizing the queer"). Det er derfor ekstra underholdende, når majoriteten, alias de heteroseksuelle, viser sig at være de mest perverterede af alle, mens de "monoseksuelle venskaber" (p. 80) i højere grad bidrager til harmoni for fiktionernes persongalleri. De få heteroseksuelle, der ikke afviger fra det normale, skildres derimod som dræbende kedsommelige; deraf banaliseringen.
I "Det ustabile køn" lægger DH logisk nok ud med at påpege, at en diskussion af hetero-/homoseksualitet virker meningsløs, når man ikke engang med sikkerhed kan konstatere romanfigurernes køn. Personerne, der befolker KBs univers, forvandler sig nemlig "i en Haandevending" fra mand til kvinde ved at iføre sig hatte med indsyede hårlokker, og fra kvinde til mand ved hjælp af maskulin klædedragt ("Vejene omkring Pisa" fra Syv fantastiske Fortællinger). Enkelte bliver ligefrem til albatrosser og aber (henholdsvis "Skibsdrengens Fortælling" fra Vintereventyr og "Aben" fra Syv fantastiske Fortællinger)! Derfor ville det måske have styrket bogens struktur, hvis der var blevet byttet om på dette kapitel og det forrige – ikke mindst fordi der allerede på anden side af "Det ustabile køn" befinder sig en fyldig og blændende godt formidlet gennemgang af dén postmoderne gender- og seksualitetsforskning, DH trækker på som analyseapparat. Her skal også nævnes den amerikanske litterat Eve Kosofsky Sedgwicks fokus på det homosociale som pendant til og bagtæppe for heteroseksuelle forbindelser.
I "Identitetens masker" gør DH op med den traditionelle Blixen-modtagelses anstrengelser for at humanisere både forfatterskab og "mennesket bag", Karen Blixen selv. I denne forbindelse hævder DH, at det ikke blot er køn og seksualitet, der ses dekonstrueret i KBs tekster; det er også i høj grad selve identitetsbegrebet og dermed menneskeligheden. DH fremlæser her – med reference til sin anden store inspirator, den franske filosof Michel Foucault – subjektivering som en magtudøvelse på de Blixenske personer. I sin egenskab af anti-humanist er KB derfor decennier forud for sin tid.
Der er ingen tvivl om, at DH er uhyre velbevandret i den omfangsrige litteraturkritik, der efterhånden er affattet om KB, og han bringer sine kilder i spil med og mod hinanden, så man som lægperson får et indtryk af de forskellige strømninger i Blixen-receptionen.
Han skriver vovet og veloplagt med kapiteloverskrifter som "Kvindeligheden som hat trick", "Boris' bagvendte brudefærd", "Kvinden som somatisk overdressed" og "Humaniteten som »hade-gave«". I "Det ustabile køn" slår han virkelig gækken løs, så man får en fornemmelse af spontanitet og løssluppenhed, man sjældent møder i akademiske tekster. Medaljen har dog den bagside, at det også er her, sproget synes mindst gennemarbejdet; med drabeligt lange og snørklede sætningskonstruktioner til følge.
Det Umenneskelige var oprindelig en Ph.D.-afhandling, der er omarbejdet – må man formode – med henblik på lettere tilgængelighed for andre end DHs nærmeste fagfæller. Jeg har ikke læst afhandlingen og kan derfor ikke fastslå, hvor omfattende revisionen har været, men det forekommer mig, at den godt kunne have været grundigere. Der er forholdsvist mange noter (over 500 i en bog på 250 sider synes jeg er rigeligt, hvis den er stilet til en bredere læserskare), og en stor del af dem er lange; helt op til 26 linier kan det blive til, hvoraf måske halvdelen er på et fremmedsprog. Her kunne DH (og eventuelt Odense Universitetsforlags redaktion?) godt have gjort en større indsats for at forklare eller oversætte citaterne snarere end blot at gengive dem. Én ting er, at det forventes af studerende på litteraturhistorie/-videnskab, at de kan læse og forstå engelsk, tysk og fransk. En anden er at forudsætte samme færdigheder hos et publikum, der måske mere anspores af en generel interesse for Karen Blixen (eller DHs metode) end af deres institutionelle tilhørsforhold.
Endvidere er DHs omgang med kommaet til tider en frustrerende hindring for tilegnelsen af hans stof. En sætning som: "På et plan repræsenterer den impotente prins naturligvis det faldende patriarkat, den illegitime magt, der ikke er funderet på somatisk realitet på fuldstændig samme måde som det skæve tårn i Pisa, i hvis diskrete skygge, hele teksten synes at udspille sig, ikke er funderet, men hele tiden er på nippet til at vælte" (pp. 155-6) grænser efter min mening til det komplet uforståelige. Flere semikoloner og tankestreger ville have gavnet tekstens flow, og det skader sjældent at bryde sætninger op i to, når de begynder at antage sådanne dimensioner.
En sidste disponering, der kan undre, er DHs (?) valg af forsideillustration. Det virker inkonsekvent at bringe et stort portræt af Karen Blixen (om end en fotografisk lækkerbisken) på forsiden af en bog, der gang på gang gør op med biografismen.
Disse sure opstød til trods er Dag Heede en stjerne på den nordiske queer-himmel, og dette værk vil uden tvivl indgå som et vægtigt bidrag i det spirende udvalg af queer-læsninger af den litterære kanon. Allervigtigst er dog for mig at se, at hans bog giver læseren en formidabel lyst til at (gen)læse Karen Blixen! Følger man denne lyst, er der grobund for nogle aha-oplevelser og kicks af format.
Dén Ph.D.-afhandling, DH indleverede til bedømmelse i 1998, bar undertitlen Forhandlinger med Karen Blixen om seksualitet, køn og identitet. Det er netop fordi, DH forhandler om mening med Blixens forfatterskab i stedet for at påstå at kortlægge noget, der "allerede er der", at der af hans bestræbelser er kommet noget aldeles interessant – og frem for alt – noget nyt!


Forsiden - Hvem er vi? - Synspunkter - Kalender - Bøger - Film - Links
feministiskforum@feministiskforum.dk